Hvad gør skæve arbejdstider 
ved dit helbred?

Af Thora Brendstrup
Speciallæge i arbejdsmedicin

Rækkefølgen i Skifteholdsinitiativets tre paroler vil jeg vende om. 

Det er vores valg

Denne parole er den vigtigste. Sandheden er, at hvis man selv kan få lov at vælge sin arbejdstid, så virker arbejdet på skæve tider ikke nær så belastende på helbredet, end hvis arbejdstiden er noget, man får trukket ned over hovedet.

Generelt set viser forskningen, at der er øget risiko for mavesår og øget risiko for hjertekarsygdomme for dem, der arbejder på skiftehold. Dertil kommer, at de fleste skiftearbejdere klager over mavebesvær, søvnbesvær og stor træthed.

Men i den nyeste forskning ser det ud til, at nogle af disse helbredsskader kan mindskes, hvis man selv får indflydelse på sine skæve arbejdstider. Hvis man føler, at man har det godt med de skæve tider, fordi man kan kompensere ved at være mere til stede hos familien, så slider det nok ikke så meget på helbredet, som det ville have gjort, hvis arbejdstiden er noget, som arbejdsgiveren dikterer.

Man kan have et billede af en vippe inde i sit hoved. På den ene ende af vippen kan man lægge alt det negative ved at gå på arbejde på skæve tider: dårlig søvn, langvarig træthed, kludder med maven, øget irritabilitet, stress og dårlig hukommelse.

På den anden ende af vippen kan man lægge det positive: lønnen er bedre, muligheder for at samle fridage sammen, at kunne være hos børnene om dagen.

Så er det lige med, om man kan få den vippe til at balancere. Kan man få så stor indflydelse på sin arbejdstid, at man kan få de positive ting til at opveje de negative ting ved de skæve tider?

Det er vores arbejdstid

Jamen hvordan skal man dog blive enige om, hvordan arbejdstiden tilrettelægges bedst muligt? Nogle har behov for at være hjemme i dagtiden, mens børnene er små. Andre vil foretrække at knokle mange timer på hverdagene og samle så megen fritid sammen som muligt til at være hos familien i weekenderne.

Det er derfor genialt at have en pulje penge, som den enkelte frit kan anvende efter eget behov, sådan som slagteriarbejderne har fået det.

Men det er uhyre vigtigt, at man foretager sine valg ud fra en solid viden om, hvad det er, man byder sit helbred, når man vælger.

Det er vores helbred

Kroppen har et biologisk ur, der følger lyset. En af grundene til, at vi vågner om morgenen er, at kroppen begynder at producere en mængde binyrebarkhormon, der sætter gang i mange af kroppens funktioner.

Kroppen begynder også at producere et andet stof, som holder os vågne! Dem, der mangler det stof, falder i søvn hele tiden!

Kropstemperaturen svinger over døgnet. Den er lavest ved 3-4 tiden om natten. Alle har erfaret at blive kuldskær på den tid af døgnet. Mavens og tarmenes enzymer til fordøjelse er formentlig også mest aktive i dagtiden.

Kroppens evne til at tilpasse sig skæve tider er begrænset. Men selvfølgelig er der individuelle forskelle. Eksempelvis er A-mennesker bedre til at vågne meget tidligt om morgenen. Og B-mennesker er bedre til at holde sig vågne om aftenen.

Der er en myte om, at man vænner sig til de skæve arbejdstider. Det passer ikke. Kroppens evne til at tilpasse sig skiftende arbejdstider nedsættes med alderen!

Ideelt set burde der derfor være begrænsninger på natarbejdet for ældre medarbejdere.

Det er også en myte, at man kan vænne sin krop til et fast skema. Kroppens biologiske ur kræver forsat at man sover, når det er mørkt og er aktiv i dagtiden. Men nogen klarer det bedre end andre.

Mennesker på skiftehold har mange klager:

10-20% har så mange klager, at de kun er på skiftearbejde i få dage eller få uger. Deres krop og sind protesterer for kraftigt mod den ændrede døgnrytme. De forlader derfor skiftarbejdet igen.

60% klager over søvnproblemer. Skiftearbejdere i nattevagter sover ca. 2 timer mindre end dagarbejdere. Den biologiske døgnrytme i kroppen gør det meget svært at sove længe om dagen.

70% klager over mangel på social tid. Det giver stress og slider på hjerte og kredsløb.

De fleste skiftearbejdere klager over problemer med fordøjelsen. Det skyldes formentlig, at fordøjelsesenzymerne er mest aktive om dagen. Det skyldes ikke nødvendigvis, at skiftearbejderne spiser forkert.

De fleste skiftearbejdere klager over øget træthed. Det skyldes bl.a. mangel på søvn. Træthed giver langsomhed og usikre bevægelser. Noget der ligner en let beruselse.

Så er der 10-20% af skiftearbejderne, der aldrig klager over noget som helst. Vi ved ikke, om det er fordi, de fortrænger deres helbredsproblemer, eller om de bare er rigtig gode til at tilpasse sig. Og vi ved ikke, om de får helbredsproblemer på længere sigt alligevel. Selvom vi som eksperter kraftigt fraråder fast natarbejde eller mere end 3-4 nattevagter i træk, så er der en gruppe, der arbejder fast nat og som siger, at de trives med det. Gad vist, hvordan det går dem på lang sigt?

Egne vaner

Når man skal have vippen til at balancere, må man også kigge på sine egne vaner: Hvis man ryger, slider dette også på hjerte og kredsløb. Rygning skal altså ligge på den negative ende af vippen.

Kostens sammensætning får også indflydelse. Sund kost skal ligge på den positive ende af vippen, det nedsætter blodets fedtindhold og dermed mindskes risikoen for hjerte/kar-sygdomme.

Forebyggelse

Forebyggelse foregår på to niveauer. I det fælles arbejdsmiljø og i den enkeltes egne vaner.

Det fælles arbejdsmiljø:

  • Tag højst 3 natskift i træk

  • Arbejdstid på natten bør højst være 8 timer

  • Brug rotation med uret: skift dag, eftermiddag, nat

  • Stor indflydelse på egen arbejdstid for den enkelte

  • Tilstrækkelig lang hviletid mellem to skift

  • Morgenskiftet skal først starte kl. 6.00, helst kl. 7.00

  • Undgå overarbejde

  • Så mange fri weekends som muligt

  • Fysisk og psykisk belastende arbejde bør foregå om dagen

  • Løbende perioder med fridage er bedre end opsamling til lange friperioder

  • Undgå fast natarbejde

  • Ret til helbredstjek ved natarbejde

  • Brug arbejdsmiljørådgiver til helbredstjekket

  • Kræv en anonymiseret rapport om helbredstjekkets oplysninger om arbejdsmiljø og helbredsklager

  • Brug frivillig mulighed for power napping, det vil sige max 20 minutters søvnperioder i løbet af en nattevagt

Den enkeltes vaner:

  • Kør forsigtigt på hjemturen, husk du er træt og reagerer langsomt

  • Tag solbriller på, når du kører hjem i dagslys. Dine øjne og din krop skal tro, det er mørkt.

  • Sov umiddelbart efter et natskift

  • Sørg for at sove godt og gør tidspunktet til en vane

  • Sov i et værelse, hvor der er ro, mørke og behagelig temperatur

  • Undgå at blive vækket af telefon eller dørklokke

  • Forkæl dig selv med en god seng

  • Gå ikke sulten i seng

  • Få familien til at vise hensyn når du skal sove

  • Få kraftigt lys, når du står op

  • Fasthold tre hovedmåltider om dagen, spis sundt

  • Drik mindre sidst på nattevagten og undgå opkvikkende drikke som kaffe, te, cola, kakao

  • Inddrag familie og venner, så de kender din vagtplan

  • Giv dig tid til frisk luft og motion, det giver dig mere energi og bedre søvn.