Apropos migræne



Et ægtepar vil til karneval og har skaffet sig kostumer.
Men da den store aften oprinder, får konen en voldsom migræne og må lægge
sig. Manden bliver nødt til at gå alene. Efter nogle timer vågner konen og
føler sig helt godt tilpas igen. Hun bestemmer sig for at gå til karneval
alligevel, men da manden ikke ved, hvilket kostume hun har valgt,
bestemmer hun sig for ikke at give sig til kende, men i stedet udspionere
ham. Vel ankommet til festen får hun øje på sin mand med det samme. Han
danser og flirter vildt med flere kvinder. Hun går hen til ham og begynder
også at flirte med ham, men uden at fortælle, hvem hun er. Til slut
trækker hun ham ind i et soveværelse og tilbringer et par livlige timer
med ham der. Hun sniger sig ud, før festen er slut. Da manden kommer hjem
ud på morgenen, sidder hun i sofaen og lader, som om hun læser i en bog.
Hun spørger, om han har moret sig:
- Nej, uden dig er intet morsomt, svarer manden.
- Dansede du?
- Nej, jeg mødte nogle af gutterne på vejen, og så gik vi hjem til Knud og
spillede poker i stedet. Men Leif lånte mit kostume, og han havde det vist
mægtig sjovt!