Branche News September

 

 

 

SAS tæt på kæmpekonflikt

1.600 SAS-kabineansatte går i strejke ved døgnets begyndelse klokken 00.01 den 10. oktober.
Af Kirsten Magelund, NET-Redaktionen
Dermed styrer flyselskabet SAS mod endnu en ødelæggende strejke. Tilbage i januar kastede SAS-piloterne sig ud i konflikt, der kostede SAS-koncernen op imod 100 milloner kroner.
Formanden for de kabineansattes fagforening (CAU), Verner Lundtoft Jensen, beklager, at situationen er gået i hårdknude.
- Men afstanden mellem ledelsen og de kabineansatte er meget, meget stor. Vi kan konstatere, at SAS igen vil give os forringelser på alle områder som løn, pension, udvidet arbejdstid og mindre ferie. Det kan vi ikke acceptere, og vi er stålsatte. Der er ingen risiko for metaltræthed hos os, siger Verner Lundtoft Jensen til Berlingske Tidende.
CAU afsendte i går torsdag det andet konfliktvarsel til Dansk Arbejdsgiverforening og Forligsinstitutionen. Det betyder, at SAS må lade flyene stå på jorden fra den 10. oktober, medmindre parterne selv eller forligsmanden finder en løsning.
Allerede den 5. oktober indleder også tusindvis af svenske kabineansatte, der føler sig i samme situation som de danske kolleger, strejke.
Tilbage i 2004 sagde stewarderne og stewardesserne efter tre ugers forhandlinger i Forligsinstitutionen ja til at levere 30 procent ekstra arbejdstid, aflevere 28 årlige fridage, ligesom de accepterede en lønnedgang svarende til cirka 3.000 kroner om måneden over de næste to år.
Gennemsnitslønnen for en stewardesse er ifølge CAU 25.000 kroner.
SAS har bedt Dansk Industri om at få forligsmanden til at indkalde til mægling hurtigst muligt.
Stewardessernes nuværende overenskomst udløb 1. marts.
(3F.dk29/9)
 
 


Nye flyselskaber på vej til København

Går det som forventet får Københavns Lufthavn de næste to år en halv snes nye ruter – heraf op til fem langruter.
Det facit vendte delegationen fra Københavns Lufthavn hjem med fra den store årlige luftfartskonference, Routes, som i år blev afviklet i Dubai. Sidste år var København vært.
Med Københavns Lufthavns adm. direktør, Niels Boserup, i spidsen, havde lufthavnen møder med et halvt hundrede flyselskaber under Routes.
Med i delegation var Københavns Lufthavns chef for Airline Relations, Corinna Lundbæk Pedersen. Hun siger til Take Off:
”Vi kom klart hjem med det indtryk, at en halv snes nye ruter er rykket tættere på Københavns Lufthavn. Vi må jo ikke sætte navne på flyselskaber eller konkrete destinationer, men vi forventer tre til fem nye langruter til Asien og USA de næste par år. Nogle flyselskaber vil være nye i København, andre udbygger med nye ruter. Jeg tror de første præsenteres indenfor et par måneder og de vil så starte fra sommerprogrammet næste år.”
Om sine indtryk af Routes, siger Corinna Pedersen: ”Det gik helt fantastisk, København fik megen kredit for sit værtskab sidste år.”
Københavns Lufthavn kæmper bl.a. med Stockholm Arlanda om at tiltrække flere ruter og nye selskaber.
”Arlanda kalder sig Capitol of Scandinavia, mens vi – ”Scandinavias Hub” - interesserer flyselskaberne meget, når vi kan fortælle, at 40 % af svenskerne faktisk bor tættere på Københavns Lufthavn end Arlanda. Hver femte lokal afrejsende, altså ikke transitpassagerer, fra Kastrup er en svensker,” siger Corinna Pedersen. Mens København ved sidste optælling havde 132 flyruter, har Arlanda 102 (heraf er 30 svensk indenrigs – der er syv indenrigsruter fra København) og Oslo har 79 ruter.
Et selskab der næste år forventes til København er Emirates fra Dubai. Selskabet skulle være startet i næste måned, men udskød pga. manglende ledig kapacitet.
”Vi taler jævnligt med Emirates, men hvornår de kommer, skal de selv fortælle,” siger Corinna Pedersen som ikke vil fortælle, hvilke flyselskaber, Københavns Lufthavn havde møder med på Routes.
”Routes er det vigtigste salgsforum for lufthavne overhovedet,” sagde lufthavnsdirektør Niels Boserup inden afrejsen til Dubai.
Over 2.000 delegerede fra 300 flyselskaber og 650 lufthavne deltog på årets Routes i Dubai. Næste år er Stockholm vært.
(Takeoff 29/9)
 
 

 
Lufthansa afviser SAS køb

Finansminister, Thor Petersen vil heller ikke sælge, hvis nordmændene fortsat siger nej.
En talsmand for Lufthansa siger ifølge Børsen, at det er ren spekulation i norske Finansavisen, at tyskerne vil købe SAS.
”Journalisten har draget sin egen konklusion, den har vi ingen kommentar til,” siger Lufthansas pressetalsmand. Thomas Jachnow, og tilføjer: ”På spørgsmål fra Finansavisen, om vi havde planer om at overtage SAS, svarede Mayrhuber, at det havde han ingen kommentarer til.”
Han siger i dag til Børsen: Danmark afhænder ikke aktier for at de andre nordiske lande skal købe dem.
(Takeoff 26/9)
 
 


Strejketrussel breder sig i SAS

SAS i Sverige har varslet strejke fra den 5. oktober.
De svenske medarbejderes overenskomstforhandlinger brød i går sammen. De svenske SAS-folk kræver forbedringer frem for yderligere effektiviseringer. I går varlsede danske kabinefolk hos SAS strejke, også på grund af sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.
(Børsen 26. 9. 2006)
 
 
 

Sterlings formand er godt tilfreds

Han forventer fortsat overskud og har rosende ord om flyselskabets adm. direktør.
"Vi er godt tilfreds. Det har været et svært år, præget af mange eksterne og interne faktorer, men alt får efter planen. Almar Örn Hilmarsson gør et godt arbejde," siger bestyrelsesformand Palmi Haraldsson i dag til Børsen.
"Vi forventer stadig et overskud. Jeg vil ikke kommentere nogle tal for FL. Group er børsnoteret," fortsætter formanden.
Børsen tilføjer, at han på denne måde tager afstand fra rygter om, at Sterling står foran nye tab på over 300 mio. kroner.
(Takeoff 25/9)
 
 
 

Sterling søger større fly

Clara på otte år og datter af Sterlings kommercielle direktør, klippede båndet, da Sterling åbnede mellem Aalborg og Malaga.
Sterling fortsætter med at kigge på sin flyflåde for at finde en større Boeing 737 til sin nye rute fra Aalborg til sydspanske Malaga. Selskabet flyver hver lørdag, men der er udsolgt måneden ud – så for at imødekomme efterspørgslen, leder Sterling efter en version med flere sæder.
Mandag i sidste uge åbnede Sterling to nye ruter fra Aalborg. Tre gange dagligt til København og en gang om dagen til London Gatwick.
”Vi har haft flere fyldte fly til København og London. På Aalborg-København har vi fået mange nye rejsende, som tidligere kørte bil, med tog eller blev hjemme, fordi det var for dyrt at flyve. Derfor tror jeg der er plads til både Sterling, SAS og Cimber på ruten. Vi har ingen interesse i at gøre livet surt for SAS, som er rigtig god til at sende nordjyderne ud i verden via København - mens Sterlings styrke er lavpris mellem Aalborg og København,” siger Stefan Vilner.
Det første Sterling-fly fra Aalborg til Malaga lettede i lørdags med alle 126 passagersæder fyldt. Sterling håber snart at kunne tilbyde en af sine større Boeing 737’ere med 148 eller 189 sæder på ruten.
(Takeoff 25/9)
 

 

Sterling åbner tre nye ruter på et døgn


Mandag morgen lettede Sterlings første indenrigsrute, Aalborg-København. Senere mandag var der startskud på Aalborg-London Gatwick – og i dag åbner lavprisselskabet København-Krakow, som får tre Sterling-fly om ugen.
”Vi har en gennemsnitlig belægning på 40-45 % fra Aalborg til København og London. Og det er fint nok, selv om vi på Aalborg-København mangler lidt forretningsfolk. Men de skal nok komme, vi er ved at få det sidste på plads så vi kan tilbyde dem fuldt fleksible billetter,” sagde Sterlings kommercielle direktør, Stefan Vilner, til Take Off, i forbindelse med åbningen af Aalborg-ruten. Han tilføjede, at Sterling ikke forventer at tjene penge i år på Aalborg – København.
Sterlings flyver til London Gatwick seks dage om ugen.
Til gengæld har Sterling stor belægning på sin kommende rute på lørdage fra Aalborg til Malaga. Der er udsolgt på første flyvning på lørdag – Sterling overvejer om ruten skal betjenes af et større fly.
Med Sterlings tre daglige afgange er der op til 18 flyvninger mellem Aalborg og København. Sterlings indtog har fået SAS og Cimber Air til at kaste sig ud i en priskrig med Sterling - det er nu muligt at komme til København for nogle få hundrede kroner, oplyser Aalborg Lufthavn.
(Takeoff 19/9)
 
 


Konsulenter skal redde Sterling

Medarbejderne presses til det yderste for at skabe et overskud i Sterling på en kvart milliard kroner.
Ledelsen har arbejdet tæt sammen med konsulentfirmaet Qeep, for at få vendt et milliontab til et overskud.
Samarbjedet har været så tæt, at konsulentfirmaet har været med til alle ledelsesmøder. Grunden til, at det er så magtpåliggende at presse en kvart milliard ud af selskabet, er den simple, at det har Sterling lovet sin ejer, at firmaet kan.
I første halvår af 2006 var ”overskuddet” imidlertid et underskud på 156 millioner, så året sidste seks måneder skal indbringe Sterling tæt ved en halv milliard kroner.
(Jyllands Posten 19. 9. 2006)¨
 
 
 

Atter kaos i Københavns Lufthavn
 
Hverken sikkerhedskontrol eller en del af check in kunne handle de store køer mandag morgen.
Der var alvorlige skår i feststemningen i Københavns Lufthavn i morges. Alenlange køer slog igen den moderne lufthavn helt ud og skabte kaos. Samtidig fejrede SAS jubilæum i Terminal 3, og Sterling fejrede starten til Aalborg i Terminal 2.
Til Ritzau siger Stig Elling fra Star Tour: "Forholdene var rimelig kaotiske. Flere af vore passagerer måtte løbe ud til flyene efter at have ventet op til 40 minutter ved sikkerhedskontrollen, og vi har været nødt til at holde nogle af flyene tilbage."
Til Ekstra Bladet beretter en passagerer, at Sterling efterlod omkring 100 passagerer på vej til Malaga, bl.a. fordi der var alt for lille en kapacitet ved indcheckning, men om det var grunden, eller om det var sikkerhedskontrollen - eller om Sterling overhovedet fløj uden 100 passagerer, er først ved at blive opklaret.
Mange af konferencedeltagerne i den store Diabetes-konference udskød hjemrejsen fra København til mandag morgen, hvilket Københavns skal være glad for, men afskeden blev for mange et bittert farvel og satte skår i Københavns image som kongresby.
(Takeoff 18/9)
 
 
 

Regeringsskifte åbner for salg af SAS

Den borgelige sejr ved valget i Sverige betyder at privatiseringen af SAS kan sættes igang.
Det meddelte den borgelige fløj allerede i juni. Den svenske stat ejer 21,4 pct. af SAS.
Herhjemme kan finansminister Thor Pedersen godt forestille sig at salg af de 14,3 pct af aktierne, Danmark ejer.
Det ville indbringe staten 2,1 mia. kroner.
(Børsen 18. 9. 2006)
 
 

Sterling håber på ro

Overenskomst til kabinepersonale styrer selskabet væk fra livstruende strejke.
Adm. direktør Almar Örn Hilmarsson talte dunder til medarbejderne inden forhandlingerne for at undgå en strejke.
Intet flyselskab kan leve med en strejke, det ville få alvorlige konsekvenser, sagde han.
Selskabet arbejder nu hårdt på at skabe det forventede overskud på 250 millioner kroner.
Overenskomsten skal stemmes hjem blandt de ca. 600 i kabinepersonalet.
(Børsen 18. 9. 2006)
 
 
 

Vi vil ikke underbyde os selv

Sterling erkender at det taber charterkunder. ”Men vi vil ikke matche de lavpriser, der er i markedet,” siger dets kommercielle direktør.
”Det er rigtigt, at Jettime tager kunder fra os. Men de priser som SAS og andre i markedet sælger chartersæder til, er af en sådan karakter at vi ikke vil være med,” siger Sterlings kommercielle direktør, Stefan Vilner, Til Take Off.
Det var Jyllands-Posten som torsdag skrev, at endnu inden det nye danske charterflyselskab, Jettime, har fået det første af sine to fly – det kommer halvanden måned forsinket i næste uge, det andet til oktober – har selskabet fået mange kunder. Bl.a. fra Sterling.
Jettimes adm. direktør Klaus Ren sagde til avisen, at med selskabets ordrebeholdning til sine to fly har det ”i de populære perioder i 2006 og 2007 tæt på ti procent af det danske chartermarked!”
Selskabets kunder er typisk de mindre, uafhængige charterselskaber.
Også SAS vinder kunder, som tidligere fløj med Sterling: ”I 2004 havde vi 185.000 charterrejser. Næste år får vi - lavt sat - 375.000,” bl.a. som følge af den store Star Tour-kontrakt som Sterling før havde,” sagde Michael Binzer, salgsdirektør for SAS Leisure, til avisen.
Hvordan Sterlings produktion på chartersiden bliver til næste sommer, ved Stefan Vilner endnu ikke.
”Vi forhandler i denne tid med både nuværende og potentielle kunder. Cirka 20 % af vor produktion er charter, og det er ikke verdens ende, hvis vi taber nogle kunder. Det må vi så forholde os til. Men vi går ikke ned i pris for at få kunder, selv om vi smadder gerne vil flyve charter.”
(Takeoff 15/9)
 
 
 

Kransekage og morgenmad hos SAS på mandag

Terminal 3 i Københavns Lufthavn vil være udsmykket med SAS jubilæumslogo og bannere, men også i Ålborg og Århus vil der være jubilæumshumør, når SAS fylder 60 år.
17. september for 60 år siden gik det første SAS fly over Atlanten til New York via Preston og Gander lufthavne. En tur på 28 timer. Flyet kom fra Bromma i Stockholm og skulle have været over Oslo, men fik motorproblemer og blev forsinket, så man måtte samle de norske inviterede gæster op i København. Aftalen om SAS samarbejdet mellem de tre nordiske lande blev underskrevet natten til 1. august i 1946.
SAS fejrer jubilæet på mange fronter, internt og ekstern. For passagererne bliver det især mærkbart på mandag den 18. september. Her vil der være jubilæumsudsmykning i Terminal 3 i København samt i Ålborg og Århus lufthavne.
Ledende SAS ansatte med adm. direktør Susanne Larsen i spidsen serverer morgenmad for de første passagerer mellem kl. 7 og 10. Derefter er der uddeling af kransekage i Terminal 3 med bannere og foto af retrofly som ramme.
Om bord på flyene bliver serveret chokolade, ligesom der allerede søndag vil ske noget på de interkontinentale flyvninger.
Læs meget mere om SAS i 60 år i den store udgave af Take Off, som udkommer i morgen.
(Takeoff 15/9)
 
 
 

Sterling indgik forlig med kabinepersonalet

Strejketruslen afblæst efter 14 timers forhandling i Forligsinstitutionen i nat.
Både passagerer og de ansatte hos Sterling kunne trække et lettelsens suk i morgen ved 4-tiden, da selskabet kun var en time fra, at en varslet strejke fra de godt 500 kabineansatte, trådte i kraft.
En strejke, som kunne have blevet dybt alvorligt for Sterlings fremtid netop nu, da man står foran yderligere ekspansion med åbningen af det nye Aalborg initiativ på mandag.
Der er endnu ikke kommet noget om resultatet, der skal til urafstemning hos stewardesser og pursere, men tilsyneladende var det ikke lønnen, der var det afgørende stridspunkt. Derimod spørgsmål om faste fridage, arbejdsskema-planlægning og sommerferiens længde.
Arbejdspresset har fået flere til at søge deres afsked. Alt var kørt i stilling til, at strejken skulle være brudt ud kl. 5 i morges.
"Så lykkedes det. Jeg er meget glad. Nu gælder det de mange spændende opgaver foran os," siger kommerciel direktør Stefan Vilner.
(Takeoff 15/9)
 
 
 

Kunder flygter fra Sterling

Det nye selskab Jet-Time stormer frem – og det allerede før det første fly er leveret.
Ti procent af markedet har det nye charterselskab, Jet-Time, taget, her en uge før selskabets første fly bliver leveret.
Flyet er allerede fyldt op.
De typiske kunder er mindre uafhængige charterselskaber, som ikke har nogen fly. Kunderne kommer fra Sterling.
Også SAS stjæler kunder fra Sterling. Helt præcist forventer SAS 190.000 flere charterrejser i forhold til 2004.
Det skyldes at Star Tour har valgt SAS frem for Sterling.
Jet-Time vil ikke flyve ruteflyvning. Kun charterrejser.
(Jyllands Posten 14. 09. 2006)
 
 
 

Charterbranche dropper olietillæg

Danske charterrejsende får glæde af de lave oliepriser.
Star Tour annoncerede i juli et olietillæg på op til 400 kroner, men den trussel er nu skrinlagt.
Selskabet er sikker på, at den nuværende pris på olie vil holde.
Også MyTravel overvejede at indføre et olietillæg, men det er også droppet.
De lave oliepriser vil smitte af på charterprisen, men først fra næste år, da flyselskaberne køber deres olie et år i forvejen.
(Børsen 14. 09. 2006)
 
 
 

SAS sparer milliarder på oliedyk

Hvis prisen holder, kan SAS skære 1,2 milliarder af den samlede brændstofregning.
Som er på 9 milliarder kroner i 2007.
Olieprisen er faldet fra næsten 80 dollar pr. tønde til nu 63 dollar og det kan mærkes på såvel bundlinie, som på aktikursen.
SAS steg tre procent på fondsbørsen i går.
(Børsen 14. 09. 2006)

 

Sep 13, 2006
LSG Sky Chefs invests at new Hyderabad, India Airport 20-year License Agreement for Flight Catering

LSG Sky Chefs has been selected as one of two concessionaires providing Flight Catering Services at Hyderabad's new International Airport "Shamshabad". The contract with GMR Hyderabad International Airport Limited (GHIAL), which covers a period of 20 years, was signed recently.
Hyderabad is the sixth-largest city in India and has a population in excess of six million. The city is home to major enterprises in the emerging information technology, pharmaceutical and biotechnical industries. The existing airport, located within the city limits, does not have sufficient land left for expansion to deal with the expected doubling of passenger volumes (currently 4 million p.a.) over the next seven years. The initial construction phase of the new airport is scheduled for completion by the first quarter of 2008.
LSG Sky Chefs has already been operating a customer service center at the existing Hyderabad airport since October 2005. The new catering facility will have an initial capacity of 7,500 meals per day, which will be expanded as traffic increases.
"We are proud that we have now also been selected as one of two partners at this airport, just a few weeks after we were able to sign a long-term agreement for the new Bangalore airport," commented HK Cheung, COO LSG Sky Chefs Asia/Pacific region. "This clearly validates our strategy to establish a significant presence in the fast-growing and promising Indian market."
(lsg-skychefs.com Sep 13, 2006)
 

 

Sterling-strejke afværget


Forligsmand har givet parterne en ny chance for at nå til enighed om en ny overenskomst.
Stewardesserne havde ellers truet med at strejke fra i morgen.
Parterne mødes for anden gang fredag i forligsinstitutionen for at løse konflikten, som opstod, da et stort flertal af kabinefolkene for nylig forkastede den oprindelige aftale.
"Jeg håber og tror, at vi vil være i stand til at nå et resultat på fredag. Der er i hvert fald stor vilje fra begge sider til at få løst det her," siger Sterlings kommercielle chef, Stefan Vilner, til Ritzau.
Formanden for de 550 kabinefolk Birgitte Helmer er afdæmpet optimistisk.
"Jeg synes, at vi har fået nogle ting på bordet, men det er stadig op til selskabet. Der skal forbedringer på bordet, før vi kan sende overenskomsten ud til medlemmerne igen, siger Birgitte Helmer til Ritzau.
(Stanby 7/9)
 
 
 

Flere flyver fra Kastrup

I august lettede knap to millioner fra CPH og det er en stigning på 4,1 procent i forhold til året før.
Antallet af internationale flyvninger steg med 3,5 procent og det svarer til 1,8 millioner.
157.734 passagererer fløj indenrigs og det er en stigning på hele 11,6 procent i forhold til året før.
(Børsen 7. 9. 2006)
 
 

SAS fik flere passagerer

3,4 millioner rejste med selskabet i august.
Det er 4,3 procent flere end sidste år i samme periode. Kabinefaktoren steg 0,4 procent til 74,7 pct. Yielden steg med 11 procent.
(Stanby 7/9)
 
 

Nyt flyselskab på flyjagt

JetTime er 95 procent på plads. Det eneste selskabet mangler er det første fly.
Det er forsinket i USA. Derfor har selskabet foreløbig chartret et Baltisk fly.
Adm. Direktør Klaus Ren er dog sikker på at alt er i orden når flyselskabet starter fuldt op om seks uger.
(Børsen 7. 9. 2006)
 
 

Sterling-piloter tæt på aftale

Mens stewardesserne har varslet strejke, er piloterne ved at bilægge månedlang strid med hinanden og ledelsen.
Forhandlinger om en ny overenskomst kan gå i gang allerede i næste uge.
Klimaet mellem såkaldte ”røde” piloter fra Sterling og de ”blå” fra tilkøbte Maersk, har en overgang været så dårligt, at Statens Luftfartsvæsen forbød ”røde” og ”blå” piloter i samme cockpit.
Det er den nye bestyrelse, bestående af både ”røde” og ”blå” piloter, som har fået styret forhandlingerne på plads.
(Berlingske Tidende 7. 9. 2006)
 
 

Direktørflugt fra Sterling

To topdirektører har forladt deres stilling i løbet af halvanden måned.
Piloter og Stewardesser truer med strejke, og direktører forlader topposter, mens de økonomiske problemer tårner sig op.
Virksomheden har indtil videre tabt 187 millioner kroner, og opgivet et indtog på det finske marked.
Direktør for Sterling, Almar Örn Hilmarsson beklager personaleflugten, men siger, at det ellers går planmæssigt for virksomheden.
(Jyllands-Posten 6. 9. 2006)


 

Frygt for SAS-strejke

I Sverige er forhandlinger mellem kabinepersonale og SAS gået i hårdknude.
Hvis ikke der findes en løsning snart, advarer personaleforeningens formand, Pia Kastebring om, at en strejke kan blive konsekvensen.
(Børsen 6. 9. 2006)
 


Sterling mister kunde til MyTravel

Fremover bliver det MyTravel som skal flyve Club La Santas gæster til Lanzerote.
20. april indsætter MyTravel Airways en Airbus med plads til 177 passagerer på ruten.
Tidligere på året mistede Sterling Star Tours til SAS.
(Berlingske Tidende 6. 9. 2006)

 

 

 

Med venlig hilsen
WWW.KLUBKAOS.DK

 

 

 

Avanceret hjemmeside statistik med mulighed for usynlig tæller - opret en gratis tæller nu